Personer med handicap bliver valgt fra til jobs, de godt kan varetage: “Bare det at annoncere, du har et handicap, er et kriterie, som gør, at du bliver fravalgt.”
Flere personer med handicap er i arbejde, men beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er fortsat stort. Forskning viser, at personer med handicap bliver valgt uberettiget fra i ansøgningsprocessen.
Af Sigurd Bencke og Christian Jayaseelan
42-årige Naval Billie er ankommet til sin første jobsamtale efter den ulykke, som har givet hende gangbesvær. Det er et job som receptionist, Naval har søgt. Et job som hun har varetaget før. Navals gangbesvær gør, at hun til jobsamtalen er ledsaget af to krykker. Klar på at komme i job igen bliver Naval mødt af en nedværdigende attitude af ham, som skal foretage jobsamtalen.
“Jamen, han grinte sgu af mig,” siger Naval Billie.
Jobsamtalen blev rundet af med en anbefaling til Naval om, at hun skulle søge pension.
Naval er langtfra den eneste med handicap, som er jobsøgende. Beregninger fra Danske Handicaporganisationer, baseret på data fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at 46.000 personer med handicap er klar til at komme i arbejde inden for 14 dage. Samtidig spår Kommunernes Landsforening, at manglen på arbejdskraft vil stige frem til 2030.
Et konstant problem
“Jeg har været i det her arbejde i mere end 30 år, og jeg må bare sige, at vi står med det samme problem”. Det fortæller formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, om den lavere beskæftigelse for mennesker med handicap.
På trods af en mindre fremgang i beskæftigelsen for personer med handicap er beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap på 25 procentpoint. Det betyder, at 85,6 procent af personer uden handicap er i arbejde, hvorimod andelen falder til 60,8 procent for personer med handicap.
Selvom beskæftigelsesgabet er det mindste siden 2006, så fortæller Thorkild Olesen, at der stadigvæk er store problemer med at få folk med handicap i arbejde.
Naval Billie er en af de 46.000 med handicap, som ønsker et job. Siden ulykken for fire år siden har hun været jobsøgende.
Grundet hendes gangbesvær har hun søgt stillesiddende jobs som receptionist og kassemedarbejder. Naval Billie mener selv, at hun i sin jobsøgning er blevet valgt uberettiget fra til jobs, som hun ellers godt kunne varetage.
Hvorfor ikke mig?
Ifølge professor og leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på AAU, Thomas Bredgaard, bliver flere mennesker med handicap valgt uberettiget fra i jobsøgningsprocessen.
I slutningen af 2022 udgav han sammen med ph.d.-studerende Cecilie Krogh et forskningsprojekt der fandt, at ansøgere som nævnte, at de var kørestolsbrugere, skulle sende dobbelt så mange ansøgninger, før de blev kaldt til samtale. Vel og mærke til jobfunktioner som de godt kunne varetage.
Sammenlignet med vores nordiske naboer er resultatet ikke unikt. Lignende studier er blevet lavet i Norge med samme resultat.
“Bare det at annoncere, at du har et handicap, er et kriterie, som gør, at du bliver fravalgt,” fortæller Thomas Bredgaard.
Problemet handler især om at få hul igennem. Virksomhederne er positivt stemte for at fastholde deres egne medarbejdere, selvom de skulle få et handicap, fortæller Thomas Bredgaard.
Udfordringen ligger i at få personer med handicap udenfor arbejdsmarkedet til at blive en integreret del af arbejdsmarkedet. Ifølge Thomas Bredgaard er det uvidenhed og fordomme, som er problemet.
“Man laver nogle stereotyper omkring, hvordan personer med handicap er, som ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, og så frasorterer man dem,” fortæller han.
Også i Danske Handicaporganisationer genkender man Thomas Bredgaards pointer.
“Det vi har kæmpet med i alle de år, og det vi stadigvæk kæmper med, det er fordomme om mennesker med handicap,” fortæller formand Thorkild Olesen.
En dårlig forretning
Når Naval Billie tænker tilbage på tiden før ulykken som jobsøgende uden et handicap, så mærker hun en tydelig forskel. Hun fortæller, at arbejdsgiverne var mere interesserede, jobsamtalerne var flere og længere. Det var nemt nok at skaffe et arbejde.
I tiden efter ulykken blev hun ked af at blive mødt af kommentarer om, at arbejdsgiverne kun søgte efter raske medarbejdere, men de mange afvisninger har gjort Naval Billie hårdhudet. Det ændrer dog ikke på, at hun brænder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
“Jeg er ved at blive skør af at føle mig ubrugelig og ikke kunne få lov til at være en del af samfundet”, siger hun.
Professor Thomas Bredgaard fortæller, at det både kan have psykologiske og sociale konsekvenser at stå uden for et arbejdsfællesskab. Én af dem kan være isolation.
“For mange mennesker er arbejdsfællesskabet en måde at blive integreret i samfundet på. Det bliver den her gruppe så ikke”, fortæller han.
Udover de personlige konsekvenser er det med de samfundsøkonomiske briller også et tab, at mange handicappede står udenfor arbejdsmarkedet, siger Finn Amby, som er forsker i handicap og beskæftigelse på VIA University College.
“Der er stor gevinst for den offentlige økonomi, hvis man bare kan rykke beskæftigelseskravet en lille smule for den her gruppe,” fortæller Finn Amby.
I en rapport fra Det Centrale Handicapråd beregnes det, at samfundet kan tjene 3,3 milliarder kroner, hvis blot en procent af personer med handicap kommer i fleksjob frem for på førtidspension over en tiårig periode.
Der skal gøres mere
På trods af potentielle personlige og økonomiske gevinster bliver der ifølge Finn Amby stadig ikke gjort nok for at få personer med handicap i arbejde.
“Hvis man gør noget målrettet, så kan man også finde job til temmelig mange af de ledige med handicap,” siger Finn Amby.
I Københavns Kommune vil de netop forsøge at løse problematikken ved at bruge frivillig tvang. Virksomheder med en kontrakt med kommunen på over 5 mio. kr. om året skal have mindst en ansat med handicap fra sommeren 2023.
I sin lejlighed i Københavns Kommune er Naval Billie fortrøstningsfuld. Selvom processen har været lang, så føler Naval Billie sig stadig overbevist om, at hun nok skal komme i job.